FREELETICS

Kom i god form!

Ji-sig Taekwondo Stevns har i samarbejde med Stevns Massage oprettet et Freeletics hold.

Da vi bruger kroppen som vægt kan alle være med, uanset form! - Dette er den perfekte måde at komme igang på.

Holdet træner i første omgang om torsdagen fra 2000-2100 og det foregår i Taewkondo Klubbens lokaler, Hårlev Mark 4, 4652 Hårlev.

På holdet træner vi sammen, men når først man er sikker på at dette er noget for en, vil træneren både lave en fitnesstest, og hjælpe med at lave individuelle programmer som kan trænes hjemme (et hjemme program, er et program der kan gennemføres på 15-20 minutter i den travle hverdag, og som ikke kræver redskaber)

Som medlem af Stevns Freeletics melder du dig ind i Ji-sig Taekwondo Stevns, kontingentet er på 200,- Pr måned, er du allerede medlem af Ji-sig Taekwondo Stevns, så er kontingentet 100,- pr måned - medlemmer af Stevns freeletics får desuden 10% rabat hos Stevns Massage

Selvfølgelig er man velkommen til at komme ned og få et par prøvetimer først.

Da vi nogle gange skal udenfor for at løbe, skal man have udendørssko med, og gerne indendørssko også, ellers trænes der på bare tær, påklædningen er valfri, men forvent at komme til at svede meget ;-)

Og så skal man selvfølgelig med bringe vand!

Du kan følge Stevns Freeletics på facebook HER

 

Freeletics er Funktionel Træning

Funktionel Træning er træning hvor du bruger kroppens naturlige bevægelser.

Kroppens muskler er designet til at arbejde sammen, og ikke som i fitnessmaskiner hvor man isolerer en eller flere muskelgrupper. Jo flere muskler du bruger i en træningsøvelse, jo mere effektivt er det.

Du opbygger en styrke hurtigere, og forbrænder mange flere kalorier.
Med Freeletics træner du kroppen, på den helt naturlige måde, nøjagtig som det er tiltænkt fra naturens side.

Du opbygger ikke alene muskler, styrke og udholdenhed, men styrker hele kroppens motorik yderst effektivt.
 

Freeletic er HIT og HIIT Træning

HIT betyder high intensity training (høj intensitets træning), og HIIT betyder high intensity interval training (høj intensitets interval træning). HIT og HIIT er den mest effektive form for træning, når det kommer til opbygning af muskler og styrke samt fedtforbrænding. Du kommer i form meget hurtigere, end ved andre traditionelle træningsformer, og dine fremskridt vil være imponerende. Det er en meget hård form for træning, så du kommer ikke sovende til det, men det er det hele værd.

 

Personlig træner:


Når du har gået et stykke tid, og har lært træningsøvelserne, og er dus med trænings formen vil din personlige lave et træningsprogram, der er unikt tilpasset til dig og dine personlige mål
Om du er kvinde eller mand, nybegynder eller professionel. Din træner analyserer dig og tilpasser træningsprogrammerne herefter.
Han følger dine fremskridt ud fra din ugentlige feedback. Uanset hvem du er, hvordan din krop ser ud, hvad din målsætning er, sørger han for du kommer i mål.